Kys Sclerose Farvel 2015

Det at lave en indsamling behøver ikke at være stort og forkromet - faktisk kan det være noget helt almindeligt, noget, du alligevel ville gøre og noget, der spreder en god stemning.

- Men hvis du har modet til den store udfordring, må du naturligvis også det ;)

Det nemmeste er at gøre noget, du allerede ville gøre. Et par ideer kunne være:

  • Bag en kage og sælg den i dit barns klasse.
  • Strik flotte hjemmesko, og sælg dem til bridgeklubben.
  • Arranger en pub-crawl for vennerne, og lad tilmeldingsgebyret gå til sclerose.
  • Bag snegle til fredagsmorgenmaden på jobbet, og lad hatten gå rundt til fordel for forskning i sclerose
  • Ryd op i mormors haveskur, og donér arbejdslønnen til forskning i sclerose.

Når du har fået ideen til, hvordan du vil samle ind, opretter du blot indsamlinger her på Betternow via dette link:
https://www.betternow.org/dk/projects/kys15/fundraisers/new

Vi har brug for forskning for at komme sclerose til livs, og alle bidrag er et skridt på vejen.

Hvis du laver en indsamling til fordel for forskning i sclerose, er du med til at tage et af de skridt, der forhåbentligt en dag betyder, at vi sammen kan gå hele vejen og kysse sclerose farvel.

28,100 kr.
Collected


11
Fundraisers

131
Donations